Lej en bus uden chauffør
Har I chaufføren? Så har vi bussen. Som noget helt særligt tilbyder vi hos Østjydsk Turistbusser, at I kan leje en bus uden en chauffør. Der kan være flere fordele ved at leje en bus uden chauffør. Udover at det gør jeres busleje billigere, så kommer I til at opleve den ultimative frihed. Ingen andre end jer selv bestemmer, hvor I vil hen, og hvad I vil opleve.
Afhængig af hvor mange I er, kan I leje vores små eller store minibusser uden chauffør. I de små minibusser er der plads til op til ni personer. Denne bustype kræver blot, at chaufføren har et almindeligt kørekort. Skal I bruge en lidt større bus, så har vi busser i størrelserne 17, 20, 25 og 50 personers bus. Til de store busser skal chaufføren være i besiddelse af et stort kørekort.
Hver dag sørger vores mekanikere for at passe og pleje busserne, så de er klar til at transportere vores glade kunder rundt. Derfor kan du være helt sikker på, at bussen er i bedste stand, når du lejer den. Hvis du foretrækker at køre med automatgear, så har vi også en del Mercedes Sprintere som kan opfylde det behov.
Selvom vores minibusser bærer præg af, at de har nogle år på bagen, så lever de naturligvis op til alle lovmæssige krav og er fuldt forsvarlige at køre i. Hvis I ønsker at se bussen an, inden I lejer den, er I velkommen til at besøge os.