Udlejning af busser

Udlejning af busser – uden chauffør fra vores busfirma

Ved udlejning af en bus eller flere busser til dig skal du selv være chauffør – eller finde chauffører, som kan køre en bus.

Har du et behov for at leje en bus, en minibus eller eventuelt flere busser, så er vi klar til at hjælpe dig. Østjydsk Mini- og Turistbusser tilbyder udlejning af flere forskellige busser, der er forskellige i form af type, størrelse og antal sæder.

Bemærk at prisen for at leje en bus uden chauffør (altså uden buschauffør fra vores firma) er den samme, uanset om du har en eller flere personer (chauffører) til at køre bussen i lejeperioden.

Vi har flere store busser, der hver især kan rumme et antal personer, der antalsmæssigt ligger fra 30 til 52 personer. Omkring halvdelen af busserne har påmonteret partikelfilter, som er påkrævet, hvis man vil køre bus i miljøzonen i København.

Vi kan desuden tilbyde udlejning af 4 minibusser med plads op til 20 personer.

Derudover tilbyder vi udlejning af 6 minibusser, der har plads til 7, 8 eller 9 personer.

Ved busleje af de 6 små minibusser kræves almindeligt kørekort, hvorimod stort kørekort er krævet til de store minibusser og buskørekort til de store turistbusser.

Vi har den holdning, at vores udlejningsbusser er brugsgenstande, og det giver dig som kunde nogle fordele, som er svære at finde hos andre busfirmaer, når du vil leje en bus. Du er naturligvis forpligtet til at behandle den lejede bus på ansvarlig vis, men du har dog også mulighed for netop at bruge bussen i et relativt vidt omfang, så det bliver behageligt og hyggeligt for dig og dine passagerer at være i bussen.

Vores busser til udlejning er alle i god stand. Busserne bliver vedligeholdt løbende i vores eget værksted, og de er naturligvis fuldt forsvarlige at køre i.

Vores udlejningsbusser bærer præg af, at de bliver lejet ud til private, og der kommer da et par småskader i ny og næ. Langt de fleste er dog af kosmetisk karakter. Interiør og sæder er ligeledes i en stand, så man kan se, at det er blevet brugt gennem tiden, men det er rent og pænt og tjener fuldt ud dets formål og funktion. Til gengæld finder du næppe lavere priser for busleje andre steder på markedet.

Du er altid velkommen til komme og se nærmere på den bus, som du gerne vil leje. Alle busser, der bruges til busudlejning, er synede og i forsvarlig stand.

Vil du vide noget om vores vilkår for udlejning af busser, så kan du klikke her og læse mere på siden Betingelser for leje af bus.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om vores udlejning og vores udlejningsbusser.

Du kan kontakte os på tlf. 86 19 54 00
eller sende os en mail på info@ojtb.dk

Buskørsel